Siden 2011 har Lotte Lambæk levet udelukkende af sin kunst. Først og fremmest af de mange udviklingsprojekter, udsmykninger og bestillingsopgaver. Men hun har også altid en stribe andre værker i gang på staffeli og arbejdsbord. Herunder ses et lille uddrag af kurser og udstillinger. Vil du vide mere om de store udsmykningsarbejder og projekter, så kan du læse mere under menupunkt “UDSMYKNINGER”.
Lotte Lambæk har gennem sin karriere arbejdet med det visuelle på alle planer. Hun modtaget priser i ind- og udland for design og illustration. Udstillinger og udsmykningsopgaver.
Bogforsider, magasin-illustration, magasinlayout, nyhedsgrafik, web- tilbehør, animationer, plakatlayout, kunstplakater, konceptudvikling, logodesign, designkonkurrencer.
Grafisk behandling af videnskab, nyhedsstof og livsstils. Lotte har ofte været at finde i retssalen, hvor hun har tegnet fra de store retssager for forskellige medier, herunder Syddanske Medier, TV2, DR, TVSyd, grønlandske medier og Ekstrabladet. Desuden har Lotte beskæftiget sig med undervisning, formidling, foredrag, workshops, strategi og visuel facilitation.Hovedvægten ligger i dag på kunstnerisk koncept-arbejde til virksomheder og offentlige institutioner.
1995, Guldmedalje for Årets avisidé Danske Dagblade
1996, Guldmedalje, Society of Newspaper Design
1997, Hæder for illustrationer, Society of Newspaper Design
2005, Hæder for illustrationer, Danske Dagblade
2006, Sølvmedalje, Society of Newspaper Design
2007, Sølvmedalje, for Årets avisidé Danske Dagblade
2008, Hæder for Årets avisidé Danske Dagblade