Asger Jorn fortolkninger
Det seneste halve år har Lotte Lambæk arbejdet med fortolkninger af Asger Jorn til den nye kunstlegeplads LYKKENS HAVE, som ligger ved Utzons smukke Musikhus i Esbjerg. Idéerne er undfanget af Esbjerg Kunstmuseum.
7 store betonelementer bærer hver sit udsnit fra Asger Jorns værk Lykkens Have, som hænger permanent på Esbjerg Kunstmuseum. Lotte Lambæk har fortolket 7 udsnit af værket i 3 dimensioner og i nye teknikker.
Projektet er støttet af Lauritzen Fonden og Johan Hoffmann Fonden. Asger Jorns efterladte og Asger Jorn museet har udvist stor velvilje til projektet. Legepladsen er bygget af ELVERDAL, og initiativet er taget af Esbjerg Kommune.







